Ostekøbing

Ostekøbing

Ostekøbing er det vidunderlige sted i Diddl’s Verden, hvor Diddl og hans venner bor. Men hvordan er der i Ostekøbing
– og hvem bor hvor og hvordan?

Diddl fortæller:

Ostekøbing
Det smagsfulde navn Ostekøbing dækker over den simple forklaring, at de fleste klipper og fjelde i området er lavet af stenost – en særlig ostevariant, der er lige så hård som sten! De udsender ofte en skøn, sød duft af ostelagkage i hele byen og derfor var Ostekøbing et passende navn.

I centrum af vores hjemby finder man den Måneskinsfunklende Sø, hvor jeg har tilbragt mange romantiske øjeblikke sammen med Diddlina. Den er placeret direkte ved foden af en kæmpe klippeformation, som vi kalder Chokoladeklippen, fordi den på toppen har tre store runde chokoladebrune kæmpe sten. Tæt ved bredden ligger vores ostehuler – Diddlina bor ved vest bredden, Onkel BlubberpengŽs laboratorium ligger mod syd og min ostehule ligger ved den nordlige bred.

Temmelig langt væk i sydvestlig retning – det måtte gerne være endnu længere væk – finder man SkrubtudseSumpen. Det er et sumpet, vådt og smattet område fyldt med fluer og stikkende myg! Her bor – ja hvem andre end: The Frog-Brothers!

Så er der den velduftende Candyflossskov, som ligger ved foden af den Måneskinsfunklende Sø.
Små totter af candyfloss svæver rundt i luften og lokker med sine dufte af enhvers yndlingsspise, så man næsten bliver fortryllet og bare har lyst til at prøve at fange dem. Det sker engang i mellem, at man i jagten på de velduftende canduflosstotter således forvilder sig lidt for langt ind i skoven – og det kan godt være et hårrejsende eventyr…Heldigvis findes der derfor anticandyflossskovklemmer, som man kan sætte på næsen for ikke at blive fristet af de forførende dufte!

Der ligger mange små landsbyer i omegnen, som fx HøjtHoppeHusene, Hoppsasund, og Osterød og så naturligvis hovedstaden: StoreSpringSted! Her finder man bl.a.  Diddluigi di AntipastipeperazziŽs pizzaria, Hampfdiddl BogartŽs detektivbureau og sågar en lille hyggelig bioostgraf.