Om Diddl’s historie

Den 24. august 1990 tegnede en ung tysker ved navn Thomas Goletz de første skitser af, hvad der senere skulle blive kendt som springmusen Diddl. (Derfor fejrer vi i øvrigt denne dag som Diddl’s fødselsdag!)
Dengang havde Diddl endnu intet navn, og en springmus var han faktisk heller ikke helt blevet endnu. Først skulle han egentlig have været en kænguru med smækbukser, fordi sådan een havde så skønne store fødder.

Men efter at have tegnet de første skitser fandt Thomas, at hans kænguru var for stor.
Den skulle være mindre, mere håndterlig og meget mere nuttet.
Og pludselig var springmusen født!
Denne havde også store fødder, bar ligeledes bukser med smæk og en lomme foran, og lod sig i øvrigt meget bedre tegne i fx en kaffekop eller omkring et askebæger.
Springmusen adskilte sig dog stadig meget fra den Diddl, vi kender i dag.

Sit navn havde han i mellemtiden fået*, men hans ører var mindre og mere spidse end i dag. Fødderne var væsentligt fladere og smallere og fodsålerne havde endnu ingen rosa farve fået. Ansigtsfarven var heller ikke så kraftig som i dag, og tidligere havde Diddl også en lille deling under næsen.

Thomas har fortalt, at han længe søgte efter et passende navn, før han til sidst besluttede sig for navnet Diddl. Navnet har ingen speciel betydning,
men Thomas synes, at det har en god klang, som passer fint til en
lille frisk, fræk og fornøjelig springmus som Diddl

Fra postkort til postkort forandrede Diddl sig stadig en smule som tiden gik. Ørerne blev efterhånden rundere og større. Størrelsesforholdet mellem hovedet og kroppen forandrede sig også. Fødderne voksede og blev mere fyldige. Hele tiden korrigerede Thomas ubevidst små detaljer ved sin mus.

Men endelig en dag opdagede Thomas, at noget besynderligt var sket med Diddl.
Han bemærkede pludselig at hans springmus igennem lang tid ikke havde forandret sig, og at den nu heller ikke ville forandre sig mere. Diddl havde med eet fået sin egen genkendelige karakter, og var nu endelig blevet en rigtig lille personlighed.

Det var den dag Thomas følte, at hans springmus allerhelst ville springe ud af sit papir og give ham et stort kram. Dette var også dagen hvor Diddl var blevet det lille, friske, frække og fornøjelige væsen,  som vi i dag alle kender og elsker.

Og måske føler du også en gang imellem at Diddl mest af alt gerne ville springe ud af postkortet for personligt at overbringe sit kærlige budskab og gi’ dig et kæmpe springmuseknusekram.