HALLOWEEN: Spøgelseskager

Du skal bruge
300g mel
200g blødt smør
100g sukker
1 æg
1 tsk vanillesukker

1 tsk bagepulver
Til dekoration:
Flormelis
Cacao
Sådan gør du:
Kom alle de tørre ingredienser i en skål og ælt dejen sammen med smør og æg. Æltes til en glat kugle. Pak dejkuglen ind i folie eller husholdningsfilm og læg den i køleskabet i ca. 1 time. Mens dejen afkøler i køleskabet kan du klippe spøgelsesskabeloner ud i karton. Brug din fantasi eller print denne side ud og brug skabelonen nedenfor.
Tag dejen ud af køleskabet og rul den ud ca. 0,5 cm tyk. Læg spøgelsesskabelonerne på og med en skarp kniv (pas på fingrene!) skæres spøgelserne ud i dejen. Læg spøgelserne på en bageplade med bagepapir og bag dem i en forvarmet oven ved. 200C i ca. 10-15 min. De må ikke blive for brune!
Tag spøgelseskagerne ud af ovnen og lad dem køle af.
I en skål laves en hvid glasur af flormelis og vand. I en anden skål blandes kakao og flormelis og vand til en tyk glasur. Dekorer nu spøgelserne med den hvid glasur. Kom chokoladelgasuren i en frysepose og sno åbningen rundt så du danner et kræmmerhus. Klip et lille bitte hul i posens ene hjørne og du har nu en sprøjtepose og kan nu dekorere spøgelserne med øjne og mund
Velbekomme og ha’ en UH-UUUH-Hyggelig Halloween! 
Du kan printe siden ud og klippe din skabelon efter denne figur.

 

Indlægs forfatter: administrator

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *